GLAD Ryg
– træning der virker, for dig med rygsmerter
– træning der virker, for dig med rygsmerter
BeneFiT fysioterapi tilbyder GLAD® ryg til dig, som har længerevarende eller tilbagevendende rygsmerter.
GLA:D® ryg er et træningsforløb baseret på bedste evidens for rygbehandling, kombineret med uddannelse af dig som patient. GLAD® ryg er udviklet i samarbejde med patienter, forskere og behandlere på Syddansk Universitet, SDU.
Formålet med GLA:D® ryg er at give dig viden og redskaber, der hjælper dig til færre rygsmerter, og til at håndtere og acceptere de smerter der måske altid vil være.
GLA:D® Ryg forløbet består af:
- En indledende konsultation, hvor vi i fællesskab planlægger din træning og drøfter dine mål
- 2 møder, hvor du får viden om ryggen, smerter og hvad du selv kan gøre
- 16 gange individuelt tilpasset træning under vejledning af fysioterapeut
- En afsluttende konsultation, hvor vi evaluerer dit forløb og drøfter din videre plan
- Indsamling af data til forskning og videreudvikling af GLA:D® ryg
Hvordan foregår træningen til GLA:D® Ryg?
Træningen foregår stående eller liggende på måtter og alle kan være med. Der er ikke øvelser med løb og hop. Til nogle øvelser anvendes der træningselastikker. Alle øvelser tilpasses dig og dit niveau, så alle laver hver især det antal gentagelser af øvelserne som passer til den enkelte.
Du skal have tøj på, du kan bevæge dig og eventuelt indendørs sko eller du kan træne i bare tæer.
Hvordan kommer jeg i gang med GLA:D® ryg?
Se her på siden, om din lokale BeneFiT tilbyder GLA:D® ryg og kontakt dem for yderligere oplysninger.
Du er også altid velkommen til at kontakte os via vores kontaktformular, son du finder lige her: Kontakt BeneFiT