Fysio Flow
– effektiv træning af hele kroppen
Ved Fysio Flow træning arbejder du med kroppens bindevæv – de såkaldte fascier. Med de rigtige øvelser øger du kroppens bevægelighed og aktiverer dit ro- og hvilesystem. Her kan du læse lidt mere om, hvad Fysio Flow er og om det er noget for dig.
FysioFlow er især for dig der:
- Har stivhed i kroppen
- Har smerter i muskler eller led f.eks. ryg eller nakke
- Har brug for stressreduktion
- Ønsker at øge din bevægelighed og blive mere smidig
Hvad er kroppens fascier?
Kroppen består af mange fascier – store hinder, der ligger som en “våddragt” omkring store dele af kroppen og mindre hinder, der ligger omkring hver enkelt muskel – som du måske kender det fra en mørbrad.
Hinderne skal kunne glide frit for, at kroppen fungerer optimalt. Efter en skade, stress eller inaktivitet kan dette glid forringes og medføre stivhed og smerter. FysioFlow øger kroppens bevægelighed og aktiverer kroppens ro- og hvilesystem gennem special udvalgte øvelser, der arbejder målrettet med kroppens fascier.
Hvordan foregår træning med Fysio Flow?
FysioFlow arbejder med kroppens bindevæv ved hjælp af yoga-agtige bevægelser, lange stræk for hele kroppen og små løsnende bevægelser. Undervisningen afsluttes altid med afspænding. Træningen foregår på hold, som varetages af en autoriseret fysioterapeut. Fysioterapeuten instruerer dig i øvelserne og korrigerer undervejs, så du får den fulde effekt og mærker, hvordan din smidighed øges. Efter en session med Fysio Flow vil du opleve større ro i både krop og sind.
Her kan du se en kort video om Fysio Flow: FysioFlow video
Praktisk information om Fysio Flow hos BeneFiT.
Øvelserne laves i stående og liggende på måtte.
Der sættes en time af til træning.
Kom i løst tøj, der ikke strammer.
Du behøver ikke at have sko på.
Kontakt klinikken for mere information