Bassintræning

– skånsom træning i vand

Bassintræning i vand er en skånsom måde at træne krop og muskler på. Bassintræning foregår typisk i mindre hold, men med mulighed for at tilpasse træningen til den enkelte.
Bassintræning kan f.eks. være noget for dig i følgende situationer:

Genoptræning efter operation
Forbedring af krop og fysik
I gang igen efter længere tids sygdom
Begrænset i almindelig træning
Gigt, såsom slidgigt eller leddegigt

Noget for dig?
Bassintræning henvender sig til alle, men kan i særlig grad være relevant for dig, hvis du er smerte og funktionspåvirket i en sådan grad, at almen træning ikke er mulig. Bassintræning foregår på hold, men tilpasses den enkeltes behov og funktionsniveau.
Forløb med bassintræning
Inden du starter på bassintræning får du en konsultation hos en fysioterapeut. Ved konsultationen vil fysioterapeuten blandt andet udføre en fysioterapeutisk undersøgelse og tale med dig om dine ønsker og forventninger til bassintræningen. Konsultationen er med til at sikre, at bassintræning er den rigtige træningsform for dig og at træningen tilpasses netop dine ønsker og behov.
Vil du vide mere om bassintræning kan du læse her: I form – fem tilstande hvor træning i vand er et must