Velkommen til
FysioDanmark Hadsund
...I de bedste hænder...
Her hos FysioDanmark Hadsund tror vi på, at du ikke behøver at have ondt for at få det bedre. Vi er din lokale klinik, der med et smil og et stærkt fagligt fundament står klar til at hjælpe dig – uanset hvad dine fysiske udfordringer måtte være.
Vi tilbyder et bredt spektrum af sundhedsydelser, fra individuelle konsultationer og målrettet træningsterapi til fysiurgisk massage. Vi er også en erfaren partner inden for kommunal genoptræning og kan tilbyde specialiseret genoptræning inden for det ortopædkirurgiske område for blandt andet ankel, knæ, hofte, skulder og ryg. Har du en genoptræningsplan fra kommunen, kan du frit vælge os som din udbyder.
Ønsker du at deltage på hold, har vi desuden et attraktivt udvalg, der passer til forskellige behov. Hos FysioDanmark Hadsund er du i trygge hænder. Vi har den faglige viden og det personlige engagement, der skal til for at guide dig mod et sundere og mere aktivt liv.
Dit Sundhedshus
Behandling tæt på dig – i hjertet af Hadsund
Hos FysioDanmark Hadsund hjælper vi dig videre med professionel behandling, målrettet træning og ærlig rådgivning. Vi tror på nærvær, faglighed og konkrete resultater – uanset om du kommer med smerter, ønsker forebyggelse eller vil forbedre din livskvalitet.
Det får du hos os:
- 12 fagfolk med specialer inden for bl.a. neurologi og reumatologi
- 650 m² moderne klinik med holdsale og træningsfaciliteter
- Central beliggenhed tæt på læger, tandlæger og indkøb
- Forløb til både privatpersoner, virksomheder og forsikringskunder
Vores sundhedsfaglige team
Fysioterapi og Sundhedsydelser i Hadsund
Vi tilknytter og bevarer gode medarbejdere med specialiserede sundhedskompetencer. Vi vægter plads til kollegial forskellighed - på den måde står vi stærkest i samarbejdet med vores kunder.
Trivsel og arbejdsglæde skaber vi gennem ansvarsuddelegering og invitation til medindflydelse. Vi tror grundlæggende på at plads til den enkeltes fag-interesser og evner skaber et bredt og dynamisk sundhedsfagligt team. Vi organiserer os med folk som sætter handling på med respekt for vores værdier. Vores værdier tiltrækker de rette folk som vil følge op og handle i overensstemmelse med vores vision:
”Vi vil være det fortrukne sundhedshus i dit nærområde”
Dit Sundhedshus sætter handling på værdierne:
- Nærvær – i mødet med kunder og i samarbejdet med kollega
- Tryghed – i forløb for kunden, i ansættelsesforholdet og i kollegialt samarbejde
- Faglighed og kvalitet – vores kendetegn, udgangspunkt og omdrejningspunkt
….Vi bidrager til folkesundheden….
Vi støtter udsatte børn gennem BørnePlanFonden
Hold til de fleste
Slidgigt-træning
Træning mod slidgigt kan lindre smerter og forbedre bevægelighed for dem med ledproblemer. Læs hvordan det kan hjælpe dig.
Efterfødselstræning
Overvej efterfødselstræning for at genopbygge kroppen, lindre smerter og træne med andre nybagte mødre under kyndig vejledning.
Bootcamp
Ønsker du at tabe dig, ændre vaner og leve sundere, så er dette forløb noget for dig.
Forløbet indeholder kostvejledning, vejning og holdtræning.Balance- & Træningshold
Oplever du balanceproblemer i hverdagen? Vores skræddersyede balancehold kan forbedre din stabilitet og tryghed. Kontakt os i dag!
Dans med parkinson
Et hold til dig med parkinson, hvor dans er med til lettere at få gang i arme og ben. Der arbejdes med styrke, balance og gang igennem dansen.
Parkinsonhold
Parkinsonsholdet er designet til at hjælpe dig med at opretholde eller forbedre dit funktionsniveau, hvilket kan give dig mere energi i hverdagen.
Behandlinger
Vi kan hjælpe dig, uanset om du kommer for at slippe for smerter, har behov for genoptræning, eller blot ønsker at forkæle dig selv og din livskvalitet.