Indlægssåler
– individuelt tilpassede indlægssåler
Mange gener og smerter fra ryg, hofte, knæ og ankler kan stamme fra dine fødder. Er der skævheder i fundamentet, vil kroppen kompensere længere oppe. Indlægssåler kan hjælpe dig af med dine gener og smerter. Indlægssåler er for alle. Har du nogen af følgende gener kan indlægssåler være noget for dig:
- Platfodethed
- Smerter i forbindelse med sport
- Ankel-, knæ- eller hoftesmerter
- Ondt i ryg og nakke
- Hælspore
- Irritation af svangene
- Ondt eller smerter under fødderne
Noget for dig?
Dine fødder bærer dig igennem livet – fra dine første usikre skridt til aftenens sidste dans. Indlægssåler kan udbedre mange gener, både fra fødderne og andre kropsregioner. Indlægssåler formes 100 % efter dine fødders facon og behov og kan tilpasses alle sko – fra dine almindelige hverdagssko til dine mere krævende sportssko. Ofte kan indlægssåler være løsningen, hvis du oplever smerter eller ondt i fødderne.
Forløb:
Udarbejdelsen af indlægssåler begynder med en analyse af dine fødders facon og en undersøgelse af din kropsholdning. Fysioterapeuten vil vurdere sammenhængen mellem dine gener, og om indlægssåler vil kunne hjælpe dig.
Indlægssåler fås i flere typer, som formes nøjagtig efter dine fødder, så de passer præcis til dig og dine aktiviteter.
Ud over sålerne kan forløbet bestå af fysioterapeutiske behandlinger og øvelser, du kan lave derhjemme.
Omfang:
Undersøgelse og udarbejdelse af indlægssåler tager cirka 1 time. Der vil altid afsættes en opfølgningstid efter 7-14 dage, så vi kan sikre, at du er tilfreds med dine såler.
Vi anvender flere typer såler, blandt andet SuperSole og Formthotics.
Vil du vide mere om SuperSole kan du læse her: www.supersole.dk
Vil du vide mere om Formthotics kan du læse her:www.formthotics.dk