Genoptræning efter operation

Genoptræning hos BeneFiT kan hjælpe dig trygt og sikkert tilbage efter operation. Vores fysioterapeuter kan tilbyde dig specialviden om, hvordan du tilrettelægger det bedste genoptræningsforløb, så du hurtigst muligt reducerer dine smerter og kommer tilbage på niveau.

Genoptræning efter operation henvender sig til alle som har gennemgået en operation. Har du fx gennemgået en af følgende operationer, er genoptræning noget for dig:

  • Nyt knæ (knæalloplastik)
  • Ny hofte (hoftealloplastik)
  • Knæoperationer (korsbånd, menisk, brusk)
  • Kikkertoperationer (artroskopi)
  • Skulderoperationer (fx skulder-release, dekompression)
  • Rygoperationer (fx diskusprolaps, spondylodese)
  • Andre operationer, herunder hjerteoperationer

Noget for dig

Genoptræning er en nødvendighed for at opnå et optimalt udbytte af en operation. Hvad enten du har fået ny hofte, knæ eller en rygoperation, er det vigtigt at lave øvelser for at sikre maksimalt udbytte. BeneFiT kan hjælpe dig gennem genoptræningen, så du hurtigst muligt genvinder formen.

Forløb

Genoptræningen vil begynde med en konsultation hos en fysioterapeut. Her vil fysioterapeuten gennem samtale og undersøgelse vurdere dine ønsker og behov. Herefter vil I i samarbejde tilrettelægge det bedste genoptræningsforløb for netop dig.

Omfang

Omfanget vil variere fra person til person, alt efter ønsker og behov. Genoptræningen vil altid tilpasses dig og dine ønsker for genoptræningen. Genoptræningen kan fx bestå af fysioterapeutiske behandlinger og træning.

Vil du vide mere om genoptræning kan du læse her: http://www.sportnetdoc.dk/genoptraning-generelt